Sko

DBA og MobilePay

Oliver spørger:

Jeg har lavet an aftale med en anden om at købe et par sko. Skoen har været til salg på den blå avis, efter at have taget kontakt over SMS og aftalt en pris sender jeg ham pengene. Der går en uge uden jeg modtager noget og jeg kontakter ham igen han svare ikke før den 3 SMS han siger han vil ringe til posthuset og jeg har intet hørt siden. Jeg får derefter en ven til at kontakte ham hvor han siger skoen stadig er til salg. Der er tale om en sko til 1000kr betalingen er foregået over mobilepay, og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre herfra? Han svare ikke når jeg ringer, og jeg har kun hans telefonnummer? Annoncen er stadig aktiv på dba men der svare han heller ikke?

Jeg håber i kan hjælpe

Forbrugermeningen svarer:

Din eneste mulighed er at melde sagen til Politiet. Det er en oplagt bedragerisag, og da du ikke har andre oplysninger på ham end et MobilePay nummer kan du ikke rette et privat krav imod personen, fordi MobilePay ikke oplyser persondata til andre end Politiet.

Du skal derfor anmelde sagen som bedrageri hos din lokale Politistation.