Entreindretning i børnehøjde

Det kan hurtigt komme til at rode i en børnefamilie – det kan en smart entreindretning hjælpe på!

Særligt entreen kan nogle gange blive husets rodebutik, da ungerne typisk har mange legekammerater med hjemme efter skole. De tænker ikke så meget over at få jakken hængt op eller skoene stillet på plads. Der kan nemt blive et mekka af skoletasker og jakker.

Entreindretning i en børnefamilien stiller nogle krav, der er nødvendige for at alle kan være i huset. Derfor er det vigtigt, at entreen indeholder de rigtige møbler og opbevaringsmuligheder.

Det gamle skolemøbel

Tit i den blå avis, på de social medier eller i genbrugsbutikker kan du være heldig, at finde gamle skoleskabe eller institutionsrum.

De er super effektive til den store børnefamilie og faktisk ret fede. Du kan fx male dem i lækre farver – og hvis ungerne har en yndlingsfarve, kan deres del af rummet få den farve. Så ved de også, hvor deres overtøj skal hænge.

Du kan både få de skabe med lukkede låger eller dem, hvor en bænk deler to reoler.

Som et fedt retrolook kan du stille 2 gamle biografstole i entreen, hvor sæderne kan slås op og ned efter behov. Så har ungerne eller de voksne noget at sidde på, når skoene skal bindes.

Hvis pladsen ikke er til biografstole, så kan du også få fede klapsæder til væggen.

Glem ikke et stort spejl på væggen, så håret kan tjekkes en sidste gang inden afgang til skole eller arbejde.

Opbevaring

I nogle huse og lejligheder er der ikke den store plads til cykler.

Det kan også være, at I har meget dyre mærkecykler og gerne vil have låst dem inde. Der kan i med stor fordel købe cykelophæng til væggen, og dermed hænge dem i entreen. Det giver også en fed effekt og du sparer på gulvpladsen.

Det nemmeste i forhold til opbevaring i en stor familie er at give hvert familiemedlem en stor kasse/kurv eller skuffe til huer, vanter m.v.

Kasserne kan for eksempel opbevares i i det gamle skolemøbel, på organiseret hylder eller i en kommode.

De organiserede hylder – eller rettere reolsystemer – er lavet til entreer med mange mennesker. Det smarte ud over den perfekte opdeling i reolsystemet er, at der kan rulles et påsat gardin nedover, når der skal skabes ro i rummet.

Andre vigtige elementer i entreen

Der er nogle specifikke ting, som pifter entreen op:

  • Lad der være masser af lys. Både fra vinduerne, og fra adskillige lamper. Du kan indsætte forskellige spots i loftet, der intet fylder – eller hænge mange flotte lamper op i rummet.
  • Der kan forekomme lugt af sure støvler og sko, hvor selv lugten af sure tæer er overgået. Den lugt er ikke den rareste velkomstduft. Der kan du bruge indlæg til skoene, så det tager noget af lugten. Du kan også have en velduftende plante til at stå eller duftepinde, der giver rummet friskhed.

Entreindretning i børnehøjde kan gøres på mange forskellige måder.

Designs på møbler og opbevaring afhænger af din smag og pengepung. For nogle mennesker skal det være rene designermøbler, mens andre benytter Ikea-modellen og andre igen retro-skolemøblerne.

God fornøjelse med indretningen!