Indretning med gulvtæpper – opdeling af rum

Indretning med gulvtæpper: Det første de fleste tænker på, når de hører ordet gulvtæppe, er et tæppe, der dækker gulvet i et helt rum.

Faktisk handler denne artikel om de små tæpper, du lægger rundt omkring i dit hjem. Mange har et stort spisebordstæppe eller et lille tæppe under sofabordet. Entreen er også et typisk sted at lægge et lille fint gulvtæppe.

Det specielle du kan læse nu er, hvordan du indretter et rum i dele, der hver har et tæppe og en funktion.

Indretning med gulvtæpper – 1 rum = 3 inddelinger

Hvilket som helst rum i hjemmet kan indrettes med 3 inddelinger.

Særligt hvis huset eller lejligheden ikke har så mange værelser, kan fx stuen bruges og opdeles til flere formål.

En super nem løsning er at afgrænse inddelingerne i rummet ved hjælp af forskellige gulvtæpper.

Stuen

Stuen er det sted, hvor man opholder sig meget, når man har fri. Derfor skal inddeling 1 være stedet, hvor der slappes af i bløde møbler og med et sofabord.

Her skal der være et blødt langhåret gulvtæppe, der føles godt, når du træder på det i bare tæer. Det må gerne have en varm farve, der får blikket til at falde til ro.

Tæppet kan fx være petroleumsblå eller olivengrøn. Sofaen eller afslapningsstolen indrettes med puder og varme tæpper, små fyrfadslys på sofabordet og en grøn plante i vindueskarmen.

Det er i samme afdeling, at tv’et kan stå og eventuelt andet teknisk udstyr.

Spiseafdelingen

Inddeling 2 er spiseafdelingen.

Her lægges også et langhåret gulvtæppe, hvor spisebord og stole står ovenpå. Det er særlig vigtig, at tæppet er langhåret og i afdæmpede farver, da brødkrummer og madsnavns ikke ses så tydeligt som på korthårede lyse tæpper.

Ved spisepladsen skal der være kunst og familiebilleder på væggen, da det er her familien samles til måltiderne og kan tale om fælles oplevelser.

Børneafdelingen

Inddeling 3 kan enten være en børneafdeling, et kreativt hjørne eller et arbejdssted med computer.

Igen er det tæppet, der afgrænser og indkredser inddelingens funktion. Det er dig og familien, der afgører, hvilken/hvilke inddelinger, der passer bedst.

Når du afgrænser med gulvtæpper, er det godt, hvis ét af tæpperne har alle de andres tæppers farver i sig. Det skaber struktur i rummet og samler indretningen.

Hav også pynteting i rummet, der afspejler tæppernes farve. Lad endelig én farve slå kraftig igennem, så den bliver den store grundfarve i rummet.

Rumdeler og skillevæg

I forlængelse af inddelingen af stuen med gulvtæpper, kan en anden opdelingsdimension komme i spil. Nemlig en rumdeler, et fuldt glasbelagt vitrineskab – eller en skillevæg i form af en kommode, sofa, biografstole eller hvad nu, der passer ind.

Det vigtigste er bare, at afgrænsningsmøblerne ikke skal tage lyset fra vinduerne.

Hvad giver det at opdele et rum?

Det er en super god idé at bruge et stort rum til at inddele yderlige rum i, hvis pladsen i hjemmet skal udnyttes maksimalt.

Idet, det store rum bliver inddelt og afgrænset med gulvtæpper og eventuelle møbler, giver det familien et overblik og struktur i rummet. Det giver følelsen af, at du godt kan være ”alene” i sofaen og læse, mens junior laver lektier ved spisebordet.

Bliver alle tingene rodet sammen i rummet, begynder det automatisk at rode rundt i hovedet. Rod i hovedet giver stress og dumme tanker. Overblik, klare grænser og struktur giver ro og det er en rar atmosfære at være i.

Spring ud i det – du er kun et tæppe fra at starte din nye inddeling.