Køkken-alrum er en del af den store udvikling, der er sket i forhold til hjemmets køkken, Især indretning af køkken-alrum er en vigtig faktor. Det er gået fra at være et udelukkende funktionelt rum, til madproduktion. Det blev placeret diskret i huset eller helt nede i kælderen, hvis vi kigger tilbage i tiden og blev ikke rigtig set som en del af huset. Det var før hen heller ikke et sted man inviterede gæster ind. Man indtog sågar ikke familiens måltider der, hvis man havde en spisestue. Det ser dog helt anderledes ud i dag. I dag er køkkenet nemlig for rigtig mange mennesker hjerterummet i hjemmet.
Det skyldes bl.a. både den gastronomiske udvikling, teknologiske fremskridt og andre arkitektoniske løsninger til både rumfordeling og ikke mindst ventilationssystemer. Det har alt sammen været med til at køkkenet, i dag, er en central del af hjemmet, som meget af hverdagen er centreret omkring.
Den store udvikling i køkkenets betydning har også medført at rigtig mange moderne hjem, i dag er indrettet med som et køkken-alrum, fremfor et aflukket køkken. På den måde kan man være i køkkenet og samtidig være en del af hvad der ellers foregår i hjemmet. Det betyder dog også at der bliver sat endnu større krav til indretningen og designet af et køkken-alrum, fremfor et separat køkken. Det skal ikke længere kun være funktionelt. Det skal også have et godt design, være æstetisk og præsentabel, foruden at matche den generelle indretning i hjemmet. Så der er altså meget du bør overveje, hvis du har eller planlægger at indrette et hjem med et køkken alrum.
Køkken-alrum definition
Ifølge den danske ordbog så er definitionen på et køkken-alrum følgende: ”Et større rum i en bolig der indeholder et køkken i åben forbindelse med et opholdsrum beregnet til flere forskellige aktiviteter”
Et køkken-alrum er altså et åbent køkken, der er integreret i de eller det tilstødende rum i hjemmet. Det er som regel spisestuen eller opholdsstuen. Køkken-alrummet fungerer altså ved at være et stort åbent rum der indeholder køkkenet oftest i forbindelse med stuen, hvilket fjerner grænsen mellem madlavningszonen og resten af hjemmets opholdsrum
Køkken-alrummet som koncept begyndte at blive populært allerede tilbage i 1990’erne og det er ikke blevet mindre populært siden. Derfor er det også det som ses i langt de fleste af nybyggede boliger, når det kommer til køkkenet.
Idéen om det åbent køkken koncept, som køkken-alrummet er, er altså en stor del af den moderne indretning. Derfor er tendensen også at gøre indretningen og interiøret så flydende, som muligt uden at gå på kompromis med funktionaliteten.
Fordele ved et køkken-alrum
Køkken-alrummet er som sagt helt almindeligt i dag, ikke mindst fordi det udnytter boligens areal til fulde. Køkken-alrummet fjerner barrieren mellem køkkenet og resten af hjemmet, men hvis du skal indrette et køkken-alrum, er det vigtigt at være klar over alle fordelene ved netop sådan en boligindretning. Så her er nogle fordele ved at vælge et køkken-alrum:
- Mere plads: dit hjem kommer til at være og ikke mindst virke større, ved at der ikke er vægge der deler køkkenet og stuen.
- Bedre overblik: Det er nemt at komme til og fra køkkenet og stuen og giver et godt overblik.
- Inddragelse af familien: det er nemt at være med i hvad der ellers sker i hjemmet og inddrage familien, når der skal tilberedes mad eller laves andet i køkkenet.
- Mange designs: I dag er der et stort udvalg af designs og stile, som du kan vælge til dit køkken-alrum.
Der er rigtig mange fordele ved at indrette et køkken-alrum. Den fordel som gør udslaget for langt de fleste er selvfølgelig, at man kan socialisere sig med familie og gæster, imens man står i køkkenet. For børnefamilier giver det også mulighed for at holde øje med børnene og alt andet der foregår i hjemmet.
Det åbne køkken-alrum giver en indretning der kan kombinere køkkenet, spisestue, opholdsstue og underholdnings”zoner”.
Husk: Det er dog vigtigt også at være opmærksom på at et køkken-alrum også giver nogle udfordringer. Det er ikke muligt at lukke døren som til et separat køkken, derfor giver et køkken-alrum også mere støj og rod og sætter endnu større krav til indretningen. Samtidig vil der konstant være udsyn til køkkenet og derfor kræver det også løsninger, der gør det nemt at holde pænt og rent.
Det lille køkken-alrum
Lille er det nye store, når man kigger på mange boligtrends. Det ses ikke mindst fordi vi flytter flere og flere sammen i byerne og dermed flytter ind på færre kvadratmeter. Det gør også et køkken-alrum til et oplagt valg, da man derved virkelig får udnyttet de færre kvadratmeter. Så selvom du måske først tænker at køkken-alrum, er tiltænkt større boliger, så er det langt fra sandt. Det kan være et oplagt valg at have et køkken-alrum i en mindre bolig, selvom det sætter endnu større krav til en funktionel indretning. Samtidig skal der tænkes meget over hvordan du med et åbent køkken-alrum alligevel får indrettet, sådan så de forskellige rum, der indgår i køkken-alrummet bliver defineret. Samtidig skal du tænke i en konsistent stil og gerne indrette med møbler der kan fungere multifunktionelt og bruges til flere formål.
Det er også rigtig vigtigt at du tænker grundigt over opbevaring under indretning af et lille køkken-alrum. Det er nemlig vigtigt at undgå unødigt rod og alt andet overflødigt, for at undgå det bliver for presset.
Tip: hvis du foretrækker et større opholdsrum i dit lille køkken-alrum, så kan du overveje at droppe et reelt spisebord men i stedet for lave et spisebord der er integreret i køkkenbordet, en bar eller et bord der kan foldes sammen.
Indretning af køkken-alrum
Selvom der er mange fordele i et køkken-alrum, er du nødt til at være opmærksom under indretningen af det. Det kan være en udfordring, fordi der skal tænkes på selv små detaljer. Samtidig skal alt arrangeres godt, for at det ikke kommer til at virke for pakket sammen og overfyldt.
Det er vigtigt ligesom med indretning af alt andet, at du foretager opmålinger, som noget af det første. Derefter er det godt at skitsere, hvordan du ønsker at din indretning af køkken-alrum skal se ud. Det inkluderer hvor de forskellige ting skal placeres. Det bliver en god rette snor hele vejen igennem og kan være rar at have med ud i butikkerne, hvor du skal vælge møbler og andet til indretningen.
Møbler til et køkken alrum
Når du har et køkken-alrum så er det vigtigt at tænke grundigt over dit møbelvalg. Valget af møbler skal gerne være så funktionelt som muligt og samtidig fungere i en stor sammenhæng. Det kan være en rigtig god idé at tage noget professionelt hjælp indover, når du skal vælge møbler til indretning af køkken-alrum. Det kan nemlig være en udfordring at tage et individuelt møbelvalg til hvert område i køkken-alrummet, der fungerer sammen. Der er også mange møbler som skal tænkes ind i indretningen.
Det gælder blandt andet spisebordsmøbler, som du kan læse mere om her.
Når du skal vælge dine møbler, skal du også overveje hvilke materialer du vælger at indrette med. Nogle er nemlig mere praktiske end andre. Samtidig er der også forskel på dit behov i forhold til materialernes slidstyrke, holdbarhed og generelle udtryk.
Køkken design
Når vi snakker om indretning af køkken-alrum, så tænker de fleste, helt sikkert på køkken designet. Det er det største ”møbel” og noget af det første der gerne skal være på plads. Derefter kan resten af indretningen gå i gang. Det skal selvfølgelig designes, så det passer til rummets størrelse. Foruden det skal det også være praktisk og tilfredsstille de ønsker du måtte have til et køkken. Der findes mange forskellige køkken designs og forskellige moduler, du kan vælge til og fra. Nogle eksempler på køkkendesigns kunne være:
L-formet køkken
Et L-formet køkken er et meget populært design, især til et køkken-alrum, hvor køkkenet er en del af dagligdagen. Det er et enkelt design, der kan fungere både til større og mindre køkkener. Det giver et praktisk køkken, der både er perfekt til madlavning. Samtidig til at bringe andre sociale interaktioner i hjemmet ind i køkken-delen, af køkken.alrummet. Det er et let og stilfuldt valg og findes i en lang række forskellige design, moduler og materialer
U-formet køkken
Et U-formet køkken kan også sagtens fungere til store og små rum. Det kræver umiddelbart lidt mere plads, da det indeholder nogle flere køkkenmoduler. Det kan dog gøres større og mindre efter plads og behov. Dette køkken design giver masser af skabsplads og gode muligheder i forhold til bordplads. Det giver også en fordel i at man kan stå i den ene ende af køkkenet og lave ét. Imens man kan stå i den anden ende af køkkenet og lavet noget helt andet, grundet U-formen.
Køkken med ø
Køkken-ø konceptet giver mulighed for at have bordplade og opbevaringsenheder, der står frit i køkken-alrummet. Det er på den måde ikke direkte forbundet med resten af køkkenmodulerne, hvilket giver mulighed for fro bevægelse omkring køkken-øen. En køkken ø, bliver oftest og kan meget nemt inkorporeres i andre køkken designs. Det kan for eksempel være en del af et L eller U-formet køkken, med en køkken ø i midten. Det giver mulighed for at brede sig yderligere under madlavningen. Foruden modsat, at have andre aktiviteter foregående på køkken øen, imens madlavningen foregår rundt om.
Du kan finde meget mere køkken inspiration her.
Lys
En af de ting, som man tit kan komme til at tænke på, som noget af det sidste, er lyset. Det er dog en god idé allerede at tænke over det, som noget af det første, når du indretter dit køkken-alrum. Det er godt hvis du har store vinduer i rummet, som både giver et godt naturligt lys. Samtidig er det med til at få rummet til at virke større og rummeligt.
Det er dog stadig en god idé at tænke over belysningen, de forskellige steder i dit køkken-alrum.
Det er vigtigt for at skabe den rigtige balance mellem steder der kræver stærk belysning. Samt andre steder der fungerer bedre med blødere lys. Det kan for eksempel være godt at have noget skarpere klar lys over selve køkkenbordet. Hvor madlavningen skal foregå. Hvorimod det kan være fedt med nogle små og blødere spotlys over spisebordet eller køkkenbaren. Hvor der skal være en mere hyggelig og afslappet stemning. Det er selvfølgelig helt op til dig og meget smag og behag, hvor meget og lidt og hvilket slags lys, der skal indgå. Du kan også overveje at få lysdæmpere indsat i køkken-alrummet. På den måde kan du skrue op og ned for styrken, alt efter behov.
Farver
Noget andet som du skal overveje som noget af det første, er farverne til din indretning af køkken-alrum. Du skal overveje hvilken farve skal være dominerende og hvordan skal de generelle farvekombinationer være. Selvom et køkken-alrum er et åbent rum, der både indeholder køkken og stue, så kan farver være med til at definere de to områder. Det er altid en klassiker at vælge en meget subtil farve, for eksempel en nuance af hvid til de primære vægge. Det gør det nemt at inkorporere andre farver i indretningen og samtidig lysner det rummet op. De hvide og lyse farver gør også at rummet virker større. Derefter kan du vælge en mere dominerende farve til for eksempel én væg i køkkenet og én i stuen. Det skaber lidt opmærksomhed og adskiller alligevel de to områder fra hinanden.
Farverne afhænger selvfølgelig også af de farver du vælger til dine køkkenmoduler og andre møbler. Det er dog vigtigt at du husker at tænke rummet som en overordnet helhed. Det skal du for at gøre rummet, så harmonisk som muligt gennem farverne.
Monokromatisk farveskema
Et monokromatisk farveskema, betyder at man tager udgangspunkt i én farve, som man så bruger i flere nuancer. På den måde er du sikret et harmonisk udgangspunkt i farvesammensætningen, til dit køkken-alrum. Vælg en farve som falder i din smag og brug den derefter i forskellige nuancer og toner, på for eksempel både en vægge og forskelligt interiør. Vælg derefter gerne nogle detaljer og teksturer som også kan bryde det monokromatiske lidt. På den måde får du skabt noget mere interesse og dybde til indretningen. Hvis du vil læse mere om farvesammensætning, så er kan du finde en artikel om det her.
Gulv
Du skal selvfølgelig også være opmærksom på gulvet, når du indretter dit køkken-alrum. Nogen vil gerne have det samme gulv er gennemgående i hele rummet. Det skaber også fin harmoni og en helt flydende ”overgang” fra den ene del af køkken-alrummet til den anden. Det er dog ikke altid at det gulv der er mest funktionelt i køkkenet, er det bedst egnet til stue-delen. Derfor er det en god idé at overveje inden du vælger dit gulv. Det kan for eksempel være at der skal være fliser på gulvet i køkkenet. Hvorimod det er mere hyggeligt og varmt med trægulv i stue-delen. Det kan sagtens laves flot og flydende, selvom man har forskellig gulvbelægning.
Du kan også bruge tæpper til at indramme de forskellige områder. Samtidig kan tæpper også skabe en rigtig hyggelig stemning og indbyde til komfort og afslapning.
Opbevaring
Det er en kæmpe hjælp, hvis du indretter dit køkken-alrum, med mange og gode muligheder for opbevaring. Tænk både i de traditionelle skuffer og skabe, som en del af køkkenmodulerne. Sørg for at der er så meget opbevaring til køkkenting, som du har behov for. Derudover så tænk også gerne i opbevaring, når du indretter resten af køkken-alrummet. Tænk i møbler der har multifunktionelle formål. For eksempel en sofa, der også rummer skjult opbevaring. Her kan du have ekstra tæpper og puder liggende. En kommode giver både ekstra bordplads og er der skuffer i, giver det også ekstra opbevarings muligheder.
Lette og enkle hylder, kan også være perfekt til let opbevaring, nips og planter, som kan hænge på væggene.
I det hele taget, skal opbevaring tænkes ind i den generelle indretning. Det gør det nemmere at holde køkken-alrummet, pænt og ryddeligt, næsten hele tiden.
Ventilation
En rigtig vigtig ting, når det komme til køkken-alrum er ventilation. Det er vigtigt at der er ordentlig ventilation og god udsugning i køkkenet. På den måde er det nemmere at holde et godt indeklima i rummet. Samtidig undgår man at der hænger madlugt i stuen m.m.
Afrunding
Køkken-alrum er et af de mest efterspurgte indretnings designs i et moderne hjem. Det skyldes de rummelige og alsidige muligheder. Du kan her kombinere køkkenet med almindelig vis, stue og/eller spisestue. I virkeligheden er det jo helt op til dig, hvad du vil kombinere køkkenet med, i dit køkken-alrum. Et køkken-alrum handler netop om at skabe et hjerterum i hjemmet, med flydende overgang mellem de valgte rum.
Det giver et stort åbent rum, hvor der både er plads til at slappe af, lave med og nyde tiden med familie og gæster. Det er også netop alle de muligheder der gør køkken-alrummet, så populært.
Der er også utroligt mange muligheder når det gælder indretning af et køkken-alrum. Det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Det er dog en god idé at få noget hjælp undervejs, når du skal indrette. På den måde er du sikker på at have det bedste grundlag for at få indrettet dit køkken-alrum bedst muligt.