iphone5

Ingen vare efter køb på DBA

Anja spørger:

Hej, jeg søgte på den blå avis efter en iPhone 5 til min søn i julegave. Jeg bliver kontaktet på tlf af en mand ved navn Wael. Vi har en god snak og aftaler han sender e-mail med sit sygesikring og pas. Jeg overfører herefter 1050 kr til hans konto d.10/12/15. Jeg har aldrig modtaget nogen tlf trods han bliver ved med at skrive han har sendt den, men kan heller ikke bevise kvittering. Han sender beskeder om at han nok skal overføre beløbet tilbage men det er ikke sket. Jeg har hans adresse cpr nr og billede. Hvad kan jeg gøre for at få mine penge igen ? Mest af alt er jeg gal over man kan være så ligeglad med andre mennesker. Håber i kan hjælpe.

Forbrugermeningen svarer:

Det er jo en klassisk situation du er udsat for, men juridisk er det ikke et problem fordi du har overført pengene og dermed har beviset. Du skal følge vores guide her: Sådan får du penge tilbage.

For at kunne sende en påkravsskrivelse til manden skal du bruge hans adresse. Det nemmeste er at henvende dig til den bank du har overført penge til og spørge efter den der (de skal nok hjælpe dig når du fortæller dem om situationen). Alternativt kan du få adressen via folkeregistret.