Pest reject

Pest Reject – Kan jeg få mine penge tilbage hvis det ikke virker?

Helle spørger:

Jeg har være inde på jeres side og fået øje på et produkt, jeg godt kunne være interesseret i – men jeg er lidt skeptisk over, om det ikke bare er et “smart salg”.

Da virkningen først vil indtræffe indenfor 1 – 3 uger – så vil jeg gerne vide, hvordan jeg egentlig står, hvis produktet ikke virker. Kan produktet så sendes tilbage? Og kan jeg få mine penge igen incl. porto? – da det i så fald vil være en falsk varedeklaration – sagt på godt dansk “fusk salg”.

Det drejer sig om produktet Pest Reject (e-home.dk).

Forbrugermeningen svarer:

Det er sådan set ligegyldigt hvornår der står at virkning indtræffer, med hensyn til din fortrydelsesret, fordi hvis du tager produktet i brug, har du ikke længere nogen fortrydelsesret. Du kan læse mere her: Fortrydelsesret

Så er spørgsmålet så om det er falsk varedeklaration. HVIS det er falsk varedeklaration så har du ret til at få dine penge tilbage inklusive porto, som du kan læse her hvorfor: Reklamation

Det er dog meget vigtigt at understrege at det er dig der har bevisbyrden for at produktet ikke lever op til de ting der loves, så hvis sælgeren nægter, så er det dig der skal starte med at anmelde et krav. Det kan du se her hvordan fungerer: Få dine penge tilbage

Reklamationsretten træder nemlig kun i kraft hvis produktet fysisk er i stykker. Så i dette tilfælde er det jo ikke spørgsmålet, for produktet virker sådan set fysisk fint nok… spørgsmålet er så om elektromagnetiske impulser og ultralyd rent faktisk virker? Det er op til dig at vurdere om du tør prøve.