Hvilket protein skal du købe, hvilken type er bedst for netop dit behov, eller skal du købe proteinbar i stedet for proteinpulver på grund af fordøjelsen? Dette er blot nogle af de spørgsmål, du kan få besvaret her!
Generelt er protein med til at opbygge og vedligeholde muskelvæv. Det er anbefalingsværdigt at du hovedsageligt får dit proteinbehov dækket igennem din almindelige kost, men hvis du for eksempel træner, kan hverdagskosten være utilstrækkelig på det område. I kraft af ens træning, stiger ens protein behov nemlig tilsvarende. Derfor er det fordelagtigt at tage et tilskud af protein, hvad enten det er i form af pulver eller barer. Hvor meget protein skal du dog indtage?
Protein
Ernæringseksperter anbefaler, at man indtager 1,5 gram protein pr. kg. kropsvægt dagligt, hvis blot man er almindelig aktiv. Topidrætsfolk, som for eksempel skal træne intensivt til en bestemt begivenhed, skal derimod indtage 3 gram protein pr. kg. dagligt. Imellem dette spektrum vil du sandsynligt ligge, hvis du træner regelmæssigt.
Tommelfinderreglen er at du ca. skal indtage 2,0 gram protein pr. kg. legemsvægt dagligt, hvis du træner, hvad enten det er med styrke eller udholdenhed for øje. Dette protein tilskud kan både komme igennem proteinpulver og proteinbar. Det er både ved styrke og udholdenhedstræning, du behøver et protein tilskud:
Ved langvarig og hård træning, så som udholdenhedstræning, vil kroppen efterfølgende have brug for et proteintilskud, for eksempel i form af proteinpulver og/eller en proteinbar. Dette tilskud varierer dog afhængigt af træningens intensitet og varighed. Hvis ikke dette tilskud fås, vil kroppen begynde at nedbryde muskelmasse, så snart dens primære energikilde (glykogen) opbruges.
Der er også brug for et protein tilskud, når du træner styrke. Det er nemlig igennem nedbrydelse af muskelmasse, du opbygger nyt muskelvæv, og bliver større og stærkere. Denne nedbrydelse foregår typisk under en styrketræningssession, hvormed det derved er yderst vigtigt, at kroppen efter træning får tilført nyt protein, så musklerne kan opbygges på ny.
Hvad er værd at vide om proteinpulver
Proteinpulver er som sagt et middel til at få sit proteinbehov dækket udover den daglige kost. Det kan købes i mange varianter og afskygninger, så det kan være vanskeligt at finde det rigtige produkt.
Hvis du ønsker at benytte dig af tilskud til din træning i form af proteinpulver, er der en række vigtige valg, som du er nødt til at tage stilling til.
For at starte med proteinpulver, er der en række typer, som er værd at kende til:
- Valleprotein, eller også kaldet ’whey’, er nok den proteinblanding, som er mest benyttet især iblandt personer der træner styrke. Fordelen ved denne type er, at den optages hurtigere i kroppen end de andre typer. Men hvorfor er det nødvendigt at kunne optage protein hurtigt? Tiden lige efter ens træning kaldes for ’the window of opportunity’, da kroppen især i netop dette tidsrum opbygger muskelmasse, som den skal bruge protein til. Derfor er valleprotein meget velegnet til indtagelse lige efter din træning, da det optages hurtigt af kroppen.
Når du så skal købe proteinpulver, står der tit skrevet ’whey 80’ eller ’whey 95’ på bøtten. Disse tal står for hvor rent, eller hvor meget protein, pulveret indeholder. Man udskiller eller filtrerer valleprotein fra mælk, og jo mindre fedt og laktose (mælkesukker) det indeholder, jo renere vil det være, og jo højere vil det føromtalte tal være på. - Den anden type af protein som du typisk kan købe, hedder kasein. Forskellen på denne type også valleprotein ligger primært i den hastighed, det optages i kroppen med. Kasein optages meget langsommere i kroppen end valle gør. Kasein leverer en jævn strøm af protein i kroppen i helt op til 7 timer efter indtagelse. Det gør denne type yderst velegnet til brug ved morgenmåltidet, så du får en jævn strøm af protein hele døgnet, samt inden sengetid, så du også får protein under din søvn.
- Den sidste type af protein hedder soya protein, og udskilles som de to andre typer ikke fra mælk men fra planter. Soya protein er ikke så anvendt i Danmark, men er ikke af den grund et ringere produkt. Optagelsen er dog ikke så hurtig, som det er tilfældet med valleprotein, samt mener mange at smagen er ret speciel.
Der er lige en vigtig pointe der er værd at vide i forbindelse med indtagelse af proteinpulver:
Du skal vide, at proteinpulver blot er et tilskud til din daglige kost, så spis ikke unødige mængder af det, og prøv at få det meste af dit proteinbehov igennem din almindelige kost… du kan maksimalt optage halvdelen af dit daglige proteinbehov igennem proteinpulver, men vælger du at gøre det vil resten automatisk blive dækket ind igennem din almindelige kost fordi alle madvarer indeholder en hvis mængde protein.
Protein og proteinpulver er en af de absolut vigtigste ting i forbindelse med en slankekur… Det kan du altsammen høre mere om hvis du lytter til mine lydfiler om vægttab og slankekur. Indtast dit fornavn og din e-mail herunder, så får du adgang til filerne med det samme: