Før du begynder at overveje alternative veje til optagelse af nye lån trods registrering I RKI/Experian, er det en god idé at først afklare, om du overhovedet står i registret. Det kan du læse mere om her: Står jeg i RKI?
Dernæst kan du med fordel undersøge, om din registrering er berettiget. Det kan du læse mere om her: RKI Registrering
Står du imidlertid i registret, og er det ganske berettiget, er det ikke ensbetydende med, at du ikke kan få de penge, du har brug for lige nu.
Penge til den gode idé
Crowdfunding kunne være en oplagt mulighed, hvis du mangler penge til en god forretningsidé, en bogidé, en samfundsnyttig idé el.lign. Crowdfunding har den fordel, at pengene ikke nødvendigvis skal betales tilbage, og det er et glimrende udgangspunkt for enhver virksomhed.
Crowdfundingsider:
Penge til nødvendigheder
Bærer dit lånebehov mere præg af, at du har et fundamental behov, der skal dækkes (briller, tandpleje el.lign.) skal du være opmærksom på, at du har ret til at søge om enkeltydelse ved kommunen. Her har man mulighed for at få dækket udgifterne ifm. flytning, husleje, tandbehandling, medicinsk behandling og lignende, som man enten ikke selv har den fornødne økonomi til at dække, eller hvis det skønnes, at man ikke længere vil være i stand til at klare sig økonomisk, hvis man dækker udgiften selv.
Tandbehandling (og ordinære tandeftersyn) har du ifølge Altinget.dk krav på at modtage tilskud til, hvis du er på uddannelses- eller kontanthjælp. Dette blev afgjort ved Ankestyrelsen pr. 17/12-2015 (læs evt. mere her)
Tilskud til julen kan også fås ved flere frivillige organisationer, herunder både Mødrehjælpen, Røde Kors, Frelsens Hær, Dansk Folkehjælp og Julehjaelpen.dk for at nævne nogle få. Utroligt mange organisationer tilbyder denne type hjælp, så det er blot at gå i gang med at ansøge.
Beboerindskud til almene boliger har du krav på at modtage, hvis din indtægt er inden for en fastsat grænse (læs evt. mere her) RKI-registrering er i denne sammenhæng ingen hindring, og renten er relativt lav.
Lån af Familie/venner
Familie og venner vil (næsten altid) hjælpe, hvis de kan, og det er derfor oplagt at spørge dem om et lån først. Det er en god idé, hvis du vælger den løsning at komme forberedt til samtalen. Hav en idé omkring afdragsordningen parat, og også gerne en god forklaring på lånets nødvendighed. Du bør også være fuldstændig ærlig omkring din situation. Kan du ikke afdrage med ret meget, så sig det. Ofte er folk ligeglade med afdragets størrelse, så længe årsagen til lånet er vigtigt nok. Lover du mere, end du kan holde, sikrer du derfor kun, at du ikke kan bede om et lån igen – og at du måske mister en nær ven.
Kviklån
Har du ikke mulighed for at få det påkrævede beløb via ovenstående råd, er der naturligvis også de reelle lån. Du kan i den sammenhæng kigge på kviklån, hvor der sjældent stilles krav af låneren, til gengæld er der ofte en meget høj rente på lånet, og man bør derfor generelt undgå sådanne lån. De viser sig ofte, grundet den høje rente, at være meget svære at tilbagebetale, og et kviklån kan derfor tit være en hurtig løsning, der skaber et stort problem på længere sigt. Overvej derfor meget nøje, om du virkelig har brug for lånet, før du stifter det. Oftest kan det godt undværes.
Låne normalt (igen)
Den bedste løsning er naturligvis at blive slettet fra RKI. Det kan du opnå ved at
- Begynde med at få lagt et korrekt budget. Du kan evt. bede om hjælp i din bank, men der findes også kommunale hjælpeorganer til økonomiplanlægning.
- Når du har lagt et budget, har du skabt overblik over din situation, og ved hvilke udgifter du kan begrænse eller undvære.
- Når du har øget dit økonomiske råderum (de penge du har til overs efter regningerne er betalt red.) har du mulighed for at forhandle med dine kreditorerer. Ofte er de villige til at ændre i renten eller lånets størrelse, hvis de dermed har udsigt til at få noget af lånet indfriet.
Når lånet er blevet mindre, og du har fået flere penge til rådighed, kan du begynde at afdrage på lånet og dermed komme ud af RKI igen – og gøre dit liv meget nemmere.