RKI Regisstrering

RKI registrering

Du læser nok denne side fordi du er blevet optaget i Experians database over dårlige betalere, altså det vi i daglig tale kalder en RKI registrering.  Experian hed før i tiden Ribers Kredit Information og blev derfor altid omtalt som RKI og det navn kommer sikkert til at hænge ved mange år endnu, men nok om det, lige nu har du altså den tvivlsomme fornøjelse at være registreret der…

  • Men vidste du at en RKI registrering mange gange kan fjernes af dig selv?

Det er nemlig sådan at en RKI registrering skal overholde visse regler og mange gange er kreditor (den du skylder penge) ikke opmærksomme på disse regler.

I gamle dage fik man en kuvert med RKI logoet i posten hvis man blev registreret… i dag er brevet anonymt.

Faktum er at du kun må registreres i RKI hvis der er en dom på beløbet, eller du har underskrevet et frivilligt forlig som du har misligeholdt! Hvis en af disse betingelser er opfyldt må du kun være registreret i 5 år fra den dato hvor dommen er afsagt, eller du har underskrevet dokumentet.

Du må også registreres i RKI hvis du har modtaget 2 rykkere hvor du ikke har givet nogen respons.. men i dette tilfælde er der altså ikke noget fundament (hvilket vil sige en dom eller et underskrevet forlig).

Der kan der derfor være to lette udveje for dig:

  1. Hvis din RKI registrering er sket uden fundament, men i stedet bare som følge af din inaktivitet overfor kreditors breve.
  2. Hvis der er et fundament for skylden, så er det ofte at 5 års grænsen ikke er sat efter domstidspunktet (eller underskrifttidspunktet) men i stedet efter registreringstidspunktet.

Her er løsningerne i for begge tilfælde:

Hvis din RKI registrering er sket som følge af 3. rykker og der derfor ikke er noget fundament, så behøver du ikke gøre andet end at rette henvendelse til Experian og bede om at få den slettet på grund af manglende fundament. Experian vil herefter rette henvendelse til kreditor og bede dem indsende fundamentet for skylden og når de ikke kan det slettes din rki registrering øjeblikkeligt. Du kan også rette henvendelse til din kreditor og gøre dem opmærksom på at du protesterer mod deres krav og så har de pligt til at slette dig jf. persondataloven som kontroleres af Datatilsynet.

Hvis der er en dom eller et forlig der ligger til grund for skylden, så har du krav på at få en kopi. Henvend dig til kreditor og bed om at få en kopi tilsendt. Kontroller derefter hvornår dommen er afsagt eller forliget er underskrevet… det er nemlig den dato der gælder!

På din RKI regsitrering står der en dato for hvornår registreringen slettes. Den dato skal være senest 5 år fra den dato dommen er afsagt eller forliget underskrevet… hvis den ikke er det har du krav på at få den rettet til den rigtige dato.

Der sker nemlig tit en klassisk fejl som mange ikke er opmærksomme på og det kan bedst illustreres ved følgende eksempel:

Du har misligholdt en aftale og som følge deraf er du blevet stævnet. Der er afsagt dom den 10. marts 2010 og bagefter har du så overholdt en afdragsaftale med kreditor. I 2012 kan du ikke længere klare afdragene og den 5. juni 2012 registrerer kreditor dig derfor i RKI, men nu bliver slettedatoen fejlagtigt sat til den 5. juni 2017, hvor den retteligt skulle være den 10. marts 2015.

Kontroller selv din RKI registring online

Det er derfor en rigtig god idé at kontrollere alle registreringer igennem. På selve registreringen vil der også stå hvilket fundament der tjener som grundlag for registreringen. Hvis der står “Intet” eller “3. rykker” så kan du få den fjernet blot ved at protestere.

Hvis der står “Dom” eller “Forlig” så kan du kontakte kreditor (kontaktnummeret står også på registreringen) og bede om at få en kopi så du kan kontrollere datoen.

Det er rigtig let at kontrollere din RKI registrering for i dag kan du nemlig gøre det 24 timer i døgnet online, blot ved at logge dig ind med NEM ID:

→ KLIK HER FOR AT KONTROLLERE DIN RKI REGISTRERING! ←