3 krops typer

Slanke mennesker er heldige!

Jeg startede jo personligt med et BMI tal der lå ligaer OVER meget svær fedme, så al diskussion om hvor stor muskulatur, knoglebygning og fedtprocent jeg havde, var ret ligegyldigt. Jeg skulle slanke mig, det skulle være nu og jeg var meget klar over det. Jeg syntes også det var ganske uretfærdigt at jeg ikke kunne spise chips, søde sager og pomfritter, når jeg nu kendte andre slanke mennesker der også gjorde det, men ikke blev tykke. Forklaringen skulle i mit tilfælde mest findes i mængden jeg indtog i forhold til de slanke venner jeg målte mig med, men rent faktisk er det også genetisk bestemt. Biologisk set er der nemlig 3 forskellige kropstyper og du har som menneske fra fødslen af fået programmeret en af dem ind i dine gener.

De 3 kropstyper

Slanke Ectomorph

Dette er mennesker der er meget slanke af bygning og har meget svært ved at tage på, hvad enten det drejer sig om fedt eller muskler. Kroppen er simpelthen ikke programmeret til at optage ret meget fedt og protein ad gangen, og resultatet er derfor at en Ectomorph skal arbejde EXTREMT hårdt for at opnå muskelforøgelse eller overvægt. Altså kort sagt så har en Ectomorph utrolig svært ved at blive et muskelbundt og det er nærmest umuligt for dem at blive tykke. Ligegyldigt hvor usundt de spiser forbliver de slanke (må jeg i en personlig note tilføje: De heldige skiderikker!).

Stærke Mesomorph

Dette er mennesker der er genetisk programmeret til at udvikle en stor muskulatur og er altså en kontrast til den slanke ectomorph. Har du nogensinde tænkt over hvordan en Gorilla bliver så stærk, helt uden at træne bodybuilding og bruge anabolske steroider? Det er simpelthen fordi den er genetisk programmeret til det. De mennesker der har været så heldige at ramme genetikkens super jackpot, nemlig Mesomorph, fra fødslen har simpelthen en naturlig tendens til at udvikle sig til de mandlige strandløver og de kvindelige kroppe som der drejes hoveder efter.

Men når du læser dette er oddsene desværre for at du ikke er slanke Entomorph eller den stærke Mesomorph. Du er nok desværre ligesom jeg endt med en genetisk kropstype ved navn:

Tykke Endomorph

Du har sikkert allerede gættet at dette drejer sig om mennesker der har meget let ved at danne nye fedtceller og få dem fyldt op i løbet af uretfærdig kort tid. Da evolutionen desværre ikke er gået så hurtig som vores udvikling må vi nok vente en 100.000 år længere før Endomorpher stopper med at blive produceret. I urtiden var der nemlig brug for os. Der var der slanke Ectomorpher og stærke Mesomorpher der jaloux kiggede efter os når vi tog lynhurtigt på så vi kunne overleve vinteren, imens de andre ikke oplevede deres næste fødselsdag. Men i dag har vi ikke mangel på mad og industrien har til gengæld givet os masser af unaturlige fødevarer som er sprøjtet fuld af de 2 billigste råstoffer der findes i verden nemlig sukker og fedt, og derfor betaler vi nu prisen fordi vi som Endomorpher har ekstremt let ved at tage på og til gengæld meget svært ved at holde os slanke.

Vi har alle sammen en af de 3 kropstyperMen lad nu være med at begynde at få ondt af dig selv, eller endnu værre: Lad være med at begynde at prøve den gamle slanke-løgn med at du tager på ligegyldigt hvad du gør, så det kan jo være lige meget… Fordi selvom vi er genetisk programmeret til at danne fedtceller på rekordtid, så betyder det ikke at vi gør det automatisk… slet ikke. Vi er bare født med et handikap som vi skal leve med, ligesom andre folk skal have briller for at se. Men vi kan sagtens blive slanke!

Du kan få adgang til min komplette guide ved at udfylde formularen med din e-mail og dit navn… så kan du selv se hvordan vi endomorpher kan blive slanke:

Leave a Reply