Her får du en artikel, der giver gode råd til, hvordan du vælger det helt rigtige sofabord til en børnefamilie.
Som de fleste af os ved, så er børn fra 1-4 år i en fase, hvor ting skal prøves af og undersøges. Særligt for de 1-årige er de ved at lære at stå og gå, hvilket betyder, at de rejser sig op af stole og borde – herunder sofaborde.
Sofabord – det bedste valg, når man har børn
De 2-4 årige er ofte nysgerrige og kreative med blyanter, tusser og vil gerne tegne, male billeder og klippe i pap. Dette til stor begejstring for forældrene.
Dog falder begejstringen, når barnet har fundet det spændende at klippe i sofatæppet, male direkte på væggene og tegne flotte kruseduller på sofabordet.
Sådan er livet med børn i huset – derfor får du nogle gode råd til, hvordan du vælger det perfekte sofabord til stuen.
Gode råd til udvælgelsen
I processen med at vælge det rigtige sofabord, er det vigtigt, at gøre op med dig selv, hvor mange nej-irettesættelser du vil give til ungerne, hvor meget du vil betale for det, og hvilken stil du er på udkig efter.
3 tips, du kan have med i dine overvejelser:
- Ingen skarpe kanter eller hjørner på sofabordet. Børn tænker ikke over, at passe på hovedet, når de bøjer sig og rejser sig i igen. De helt små børn kan hurtigt slå sig i deres iver efter at lære at gå. De vil ikke slå deres ben lige som vi voksne, men derimod halsen og ansigt.
- Bord med 4 ben. Den bedste stabilitet finder du blandt andet, hvis bordet har 4 ben. Dem med 3 ben, der samtidig er lette kan nemt vælte – og så ryger barnet med den og slår sig. Et rundt bord kan være at foretrække de første par år af barnets liv.
- Skuffefunktion. For små pilfingre er fjernbetjeninger utrolig spændende at undersøge og klikke på. Det er ikke sikkert resten af familien synes, at det er lige så sjovt, og derfor kan en skuffe med børnesikring i sofabordet være en god løsning.
- Nem at rengøre. Bordet skal være nemt at rengøre, så både tudsstreger og maling kan vaskes af.
Mange børnefamilier starter med at købe et genbrugsbord eller et billigt et, der kan blive smidt ud, når det selv falder fra hinanden.
Lav selv dit eget sofabord
Er du den kreative typer, der er god med en sav og den lille værktøjskasse, så kan du sagtens selv lave en sofabord.
Her kan du se 2 videoer af, hvordan du laver sofaborde selv.
Det firkantede sofabord lavet ud af 2 E-paller:
Det runde bord lavet ud af en kabeltromle:
Det er en genial idé at lave sit eget sofabord ud af paller og en kabeltromle.
På den måde behøver du ikke tænke over, om nu børnene kan styre farveladen, makrelmaden eller det blå saftevand. Det hjemmefixede bord bliver ligesom æstetisk med tiden på grund af børnenes små brugsspor.
Har du nu besluttet dig for, hvilket sofabord du går efter?