Henning spørger:
Undertegnede har desværre bestilt en palle træpiller fra firmaet Træpillekompagniet.
I begyndelsen af september måned bestilte jeg en palle træpiller på Træpillekompagniets hjemmeside (pris Kr.: 1.749,00). Jeg overførte beløbet den. 5. september 2016 til Træpillekompagniets bankkonto. Jeg modtod herefter en mail, som bekræftede modtagelsen af beløbet, og fik en dato, hvor ordren ville blive leveret til min bopæl. Da dagen oprandt, kom der ingen vognmand med træpiller.
Jeg ringede til 2 telefonnumre og indtalte besked om, at jeg ikke havde modtaget mine træpiller, og mailede også til firmaet. Jeg ringede igen lidt senere den dag og kom i kontakt med en mandsperson, som oplyste at min ordrenr. 301 ville blive leveret den næste dag mellem Kl. 16 og 18, men…….. der kom ingen træpiller. Jeg ringede igen og fik at vide, at vognmanden ikke havde kunnet levere til mig, fordi eengangspallen var knækket. Det blev så lovet, at træpillerne ville komme næste dag mellem Kl. 18:00: og 20:00, men….. der kom heller ingen piller!
Ringede og fik den undskyldning, at chaufføren ikke kunne nå mig i Kastrup pga. køre-hviletidsbestemmelserne. Nu ville jeg ikke høre på flere undskyldninger, og forlangte at få mine penge retur, hvis træpillerne ikke blev leveret næste dag inden Kl. 18:00, men…….. der kom ingen træpiller. Idag (27/9-16) ringede jeg til alle telefonnumre, men telefonsvarer igen. Så kom der en besked fra firmaet, om at jeg skulle ringe Kl. 15:00, men………… ingen kontakt.
Jeg har jo været så dum og tålmodig og ikke været inde at søge på Firmaet før idag, hvor jeg jo hurtigt kan se, at det er et rent svindelfirma med nogle betingede domme og svindel for mere end Kr.: 600.000, -.
Jeg ønsker at anmelde bedrageriet til politiet, men prøver så først hos jer. Håber I kan hjælpe mig. Jeg har været en idiot og er først langt henne i forløbet blevet mistænksom (alt for godtroende).
Forbrugermeningen svarer:
Sagen er temmelig simpel. Du skal starte med at sende en påkravsskrivelse og derefter kan du åbne en småsag. Du kan se hele proceduren her: