Indretning af Walk in Closet er noget der ikke har været så aktuelt i Danmark Tidligere.
Du har sikkert set film og TV serier, hvor hovedpersonerne har et misundelsesværdigt Walk in Closet, men jo længere oppe i tiden vi kommer, desto mere almindeligt er det at finde nyere huse og lejligheder med et.
Det kan godt virke lidt overvældene at give sig i kast med at indrette sit eget, hvis du er så heldig at have fundet et sted, hvor du har muligheden. Derfor er der her lidt inspiration til indretning af dit Walk in Closet.
Lav dit eget Walk in Closet
Det er ikke alle huse og lejligheder, der har et indbygget Walk in Closet, eller et rum der er ideelt til at ombygge til et. Hvis dit soveværelse er stort nok, kan du indrette et Walk in Closet på en lidt alternativ måde derinde.
Brug et garderobeskab som rumdeler, og arbejd ud fra det. Alt efter hvilken slags plads du har, er der tre typer af Walk in Closets, der er oplagte at lave. U, L og parallelt.
- U-formen er, hvor du har opbevaring på tre af ”væggene”. Det medfører selvfølgelig mindre plads, så hvis den plads du har til rådighed ikke er så stor, er dette nok ikke det bedste valg.
- L-formen er, når der er opbevaring på to sider der hænger sammen. Dette er bedre i et lille rum, da det ikke optager helt så meget plads. Hæng eventuelt et spejl på den frie væg for at give rummet en illusion af at være større end det egentlig er.
- Parallel, er når der er opbevaring på de to ”langsider”. Dette kan godt gøre rummet smallere, men er en god idé, hvis man er to personer, der deler skabet. Det giver et naturligt split i garderoben, så man ikke skal slås om pladsen. Giv en illusion af dybde ved at hænge et spejl på endevæggen.
Koordiner farver
En måde at sætte dit Walk in Closet op på, så du har lyst til at invitere gæster ind for at se det, kunne være at organisere tøj og accessories i farver.
Det kan både være i bloks, hvor de er separeret fra de andre farver, eller i gradient, så du får en regnbueeffekt. Det giver et nemt overblik og en følelse af overskud.
Alt tøjet har sin plads, og at du ender med at vide, præcis hvor det skal hænge, når det er blevet vasket. Det kræver selvfølgelig også at du opretholder det, og at det ikke kommer til at ende i en stak på en stol.
Udstil eller sæt det vigtigste forrest
Samler du på sko, slips eller ure? Hvorfor ikke lave en udstilling med dem. Det giver dig mulighed for at se alle de ting du har samlet, og overveje hvad du skal have på den dag.
Det kan også give et museumsfeel til dit Walk in Closet, især hvis du putter spotlys eller underlys på det.
En anden ting du kan gøre, er at fremhæve tøj eller sæt. Det kan du blandt andet gøre ved at hænge det på et separat tøjstativ måske noget lignende dette tøjstativ eller måske en gine.
Hvis du vælger busten skal det måske ikke være et stykke tøj, som du har på ofte, med mindre du gerne vil bruge tid på at tage den af og på busten hver gang. Prøv i stedet med gallakjolen, eller det fine jakkesæt. Hvis du har en, kan brudekjolen også sættes op.
Sæt op efter sæson
Der er ingen grund til at fylde dit skab op med shorts og tanktops i december, med mindre du bor på den sydlige del af kloden.
Pointen er at opbevare alt tøjet til den aktuelle sæson let tilgængeligt, således at du ikke skal lede fem papkasser igennem eller skal kravle helt ind bagerst, for at finde den top du kan huske at du købte sidste år.
Det kræver selvfølgelig, at du rydder op i skabet minimum to gange om året. Se det som en mulighed til at rydde ud i det tøj som du enten ikke vil have mere eller det som du ikke kan passe. Giv det overskydende tøj til genbrug, så kan det gøre nogle andre glade.
Pak det tøj ned i kasser, som du ikke har brug for. Gem det under sengen, i garagen, i kælderen, måske i skabet, hvis der er pladsen eller andre steder du har til rådighed.
Gør det behageligt
Det skal være som at komme hjem, når du træder ind i dit walk in closet. Derfor er det vigtigt at indrette det, så du har lyst til at opholde dig der.
Det kræver selvfølgelig en vis plads til at gøre meget, men her er der nogle ideer til at personliggøre det, så du aldrig vil ud derfra igen.
Et sted at sidde
Det kan være hårdt at finde ud af, hvad du skal have på. Især hvis du har alt for meget tøj, eller intet. Det kommer an på, hvad det er du skal.
Det kan i hvert fald være rart at holde en pause, eller have et sted at smide alt det tøj, der ikke passer til det du skal lige nu. Hvorfor ikke indrette det som en fancy tøjforretning som du ser det på tv.
Hvis du har pladsen, vil en skammel som denne, være helt perfekt, eller denne skammel. Der begge kan give dit Walk in Closet en eksklusiv feel.
Liv det op
Planter hjælper også med at live stedet op. Det kan selvfølgelig være lidt problematisk, da et Walk in Closet ikke traditionelt har vinduer. I artiklen her kan du få inspiration til planter der tåler at stå i mørkere rum.
Derudover kan du også bruge falske planter, de skal ikke vandes og ser pæne ud, men husk at støve dem af en gang imellem. Så tager de sig bedst ud.
Se dig selv
Et spejl fra gulv til loft er også et must. Hvad enten det er et, som hænger på væggen eller døren, eller hvis du har pladsen, et der står ude på gulvet som for eksempel dette spejl.
Det er ikke et rigtigt walk in closet, hvis du ikke kan tjekke dig selv og din stil ud før du går ud i den virkelige verden.
Lys
At Indrette et Walk in Closet kan godt virke lidt problematisk. Det er et lille lukket rum, ofte uden vinduer, og det kan godt virke lidt svært at gøre det velkommende.
Ud over at holde det i lyse farver, for at åbne det op, hvis det er det du er til, er belysningen vigtig.
Du kan selvfølgelig sætte en fluorescerende lampe op i loftet, men for at gøre det lidt hyggeligere, kan det overvejes lidt nøjere.
Lyskæder oppe under loftet, giver en hyggelig, næsten drømmeagtig atmosfære. Du kan også drapere dem omkring spejlet.
En mere moderne og trendy tilgang er store statementlamper. Denne lampe krydser begge felter af, med det rene og dog skarpe look.
Ham og Hende
Hvis du har et Walk in Closet stort nok til at huse to personer, er det altid en god idé at dele det op, så tøjet ikke bliver mikset sammen.
Det er både nemmere, når vasketøjet skal ligges væk, og når du skal finde sit tøj om morgenen.
Ham
Del det op i arbejdstøj og afslappet tøj. Så skal du ikke lede igennem alle skjorterne og risikere at rynke dem når du skal finde en T-shirt.
Du kan eventuelt hænge T-shirts og trøjer, sådan at ærmerne bliver længere og de bliver varmere, jo længere man kommer hen. Så er det altid nemt at finde den rigtige trøje til vejret og temperaturen.
Hende
Som kvinde er der så mange ting der skal overvejes før man kan tage tøj på.
Bukser, nederdel eller kjole? Trøje, bluse eller T-shirt. Skal det være afslappet eller elegant. Arbejde eller fest.
Prøv at dele tingene op, så det er nemmere at finde rundt i. Toppe for sig og underdele for sig. Kjoler kan deles op i hverdagskjoler og festkjoler.
Hvis der er plads, sæt et sminkebord op. Hav skuffer under det, hvor makeup, makeupbørster og diverse accessories som smykker og hårpynt kan opbevares.
Det hjælper at centralisere alle tingene, så man ikke skal løbe fra rum til rum når man skal gøre sig klar om morgenen.
Organisering og Opbevaring
En god måde at organisere alting på, er at dele det ud i kategorier. Alt har sin plads. Sørg derfor for at have en eller flere måder at organisere og opbevare dine ting på.
Opbevaring af tøjet
Skjorter, jakker, kjoler og trøjer kan hænges på et tøjstativ eller i skabet. Det gør at de ikke bliver så rynket og det hjælper de struktursyet stykker med at holde deres form.
Bukser, striktøjer, undertøj og sokker er bedst at putte i skuffer eller kasser. Undertøj og sokker, fordi det er små stykker, der nemt kan blive væk eller falde ned bagerst.
Bukser kan man få specielle bøjler til, men man kan ligeså godt også folde dem. Prøv eventuelt KonMari folde metoden, der er med til at gøre det nemt at se, hvad du har.
Striktøj har en tendens til at strække sig ud og miste formen, hvis det hænger, det er derfor bedst at folde det, så kan det bruges længere.
Separer tingene
For at gøre det endnu nemmere, kan du købe indsats eller bakker til skuffer. Det kan gøre oprydning og det at opretholde organiseringen lettere at have med at gøre.
En anden måde at opbevare ting på er at pakke dem ned i kasser og bokse. Det bedste vil være, at gøre det med ting, som du ved at du ikke kommer til at bruge særligt ofte. Det gør det nemmere at holde styr på dem, når du ved, hvor de er.
Det kan for eksempel være de tykke jakker og trøjer, der pakkes væk, når det begynder at blive varmt i vejret.
Markér alt – gør det nemt for dig selv
Nu har du så pakket alt det du ikke skal bruge i bokse og kasser, men det er lidt problematisk at finde lige den ting du har brug for, hvis du skal til at rode det hele igennem. Det ender bare med en masse rod og frustration.
En måde at undgå det på, er ved at laver mærkater til alt, brug eventuelt en labelmaker, eller papirmærkater, der kan skrives på med en tuds og sættes på opbevaringen.
Det kan godt være lidt skørt at sætte navn på alle dine kasser, men du vil takke dig selv senere for at have gjort det.
Minimalisme eller Maksimalimse
Der er selvfølgelig mange der drømmer om at træde ind i et Walk in Closet og se række efter række med tøj, sko og accessories fra gulv til loft.
Det skal der også være plads til, men i de senere år, er minimalisme blevet mere og mere trendy. Du behøver selvfølgelig ikke være med på alle trends, men minimalisme er helt sikkert noget, der er værd at prøve.
Minimalisme
Minimalisme startede i 50erne og 60erne i USA, og kom først til Danmark i 90erne og 00erne. Essensen af minimalisme i kunst er at minimere værkets udtryk, at forenkle det.
Det skal være ukompliceret og lige til. Den minimalistiske bevægelse har i de senere år også fundet vejen ind i garderobeskabene, og det er nu lige så godt at holde fokus på et par enkelte stykker tøj, der kan klædes op eller ned alt efter hvad der er brug for.
Capsule Wardrobe
Et eksempel på et minimalistisk tiltag i garderoben er capsule wardrobe. Begrebet stammer fra Susie Faux, der var ejer af en tøjbutik der hed ”Wardrobe” tilbage i 70erne.
Ifølge Faux, består en capsule wardrobe af en par essentielle stykker tøj, der er tidsløse. Begrebet bruges om en lille samling af tøj, der kan bruges og skiftes imellem hinanden for at maksimere antallet af outfits.
Målet er at have en stor arbejdsflade ud fra et lille udvalg.
På Youtube, kan man også nemt finde inspiration til at prøve capsule wardrobe. Både Miss Louie og bestdressed har videoer, der går mere i dybden af, hvad der for mange er essentielt at have med i garderoben.
Maksimalisme
Maksimalisme betegnes som minimalismens modsætning. Det beskrives som akkumulering af ting, til et niveau, hvor de fleste aldrig bliver brugt.
Nogle bruger det som en måde at prale over deres rigdom med, dette ses for eksempel længere nede, når vi kommer ind på eksempler af kendte menneskers Walk in Closets. Andre bruger det at akkumulere ting og tøj som en form for terapi.
Man kan nemt blive overvældet af alle sine ting, når man er maksimalist. Sørg for at du jævnligt rydder ud og holder et hvis niveau af organisering, ellers kan det nemt overtage dit liv og føre til mere stress end det afhjælper.
Eksempler på Walk in Closets
For at give lidt eksempler på, hvordan du kan indrette dit Walk in Closet, er der nedenstående taget udgangspunkt i tre kendte personer, virkelige og fiktive, der har nogle misundelsesværdige garderober.
Der er uopnåelige samlinger af kendte og ukendte mærker, og noget, der virker mere håndgribeligt, for den almindelige borger. Fælles for dem alle er at det kan give lidt inspiration til dit eget Walk in Closet.
Jeffree Star
Jeffree Star er kendt for sin youtubekanal, makeup brand (Jeffree Star Cosmetics) og ekstravagante livsstil. Han bor nu i en Hidden Hills Villa i fransk stil, som han købte til 14.6 millioner dollars.
Med alle gæsteværelserne fyldt med tøj og ikke mindst det speciallavet hot pink Walk in Closet udformet som en bankboks og sikret lige så godt, hvis ikke mere, som selv Barbie må misunde er Jeffree et ikon inden for Walk in Closets.
I hans Closet tour, kan man se mange kendte mærker, som Versace, Gucci og Louis Vuitton, for bare at nævne et par stykker. Han har desuden også alle mulige farver af de samme sko.
Dita Von Teese
Dita Von Teese er kendt for at gøre burlesque populært igen. Hun er ofte set klædt i tøj fra eller inspireret af 1940erne og Hollywoods golden age.
Hun bor i en villa i L.A. til 2.8 millioner, der er bygget i Tudor stil, hvilket passer godt til hendes vintage visioner. Hun har desuden indrettet den til at passe endnu mere.
Hun har et Walk in Closet, der er primært er fyldt med sko, du kan kigge med her. Derudover designer hun lingeri, har sin egen kollektion, og samler desuden også på vintage, både tøj, accessories, møbler og udstoppede dyr.
Carrie Bradshaw fra Sex and the City
Vi har alle sammen hørt om eller set Sex and the City, hvor vi blev introduceret til den fashionable Carrie Bradshaw, som skriver spalten Sex and the City for den fiktive avis, The New York Star.
Hun er kendt for at elske tøj og tilstår, at hun har tidligere har brugt sine penge på at købe tøjmagasinet Vogue, i stedet for aftensmad.
I forhold til de to tidligere eksempler, er Carrie’s Walk in Closet, lille og simpelt. Hun bor i en lejlighed i New York, og har derfor ikke pladsen til det helt store. Det gør det dog ikke mindre ikonisk.
Hele hendes Walk in Closet er lavendelblåt, med et indbygget makeupbord og massere af skuffer til opbevaring. Tøjet hun har hængende er farverigt og hænger, som det ville i et normalt hjem, hvor tingene bliver brugt.
I klippet her fra den første Sex and the City film, viser Mr. Big Carrie hendes nye Walk in Closet, og vi ser hende rydde ud i det gamle med sine venner. Det smarte er, at selvom det gamle, ikke er særligt stort, fungerer det både som skab og gang til hendes badeværelse.
Det kunne også være en idé, hvis du ikke har det helt store plads i dit hjem. Brug dit Walk in Closet som et overgangsrum.
Til slut
For mange i Danmark virker det stadig som en uopnåelig drøm at få et Walk in Closet, men det behøver det ikke at være. Med lidt om rokering og fantasi, er det noget der kan opnås.
Når det så er sagt, så er det et arbejde at holde det pænt og organiseret. Derfor er det vigtigt at finde nogle metoder til at opbevare tøj og andre ting der potentielt kunne være i et skab.
Indretning af Walk in Closet skal være funktionelt og tilpasses dine behov og din stil. Det skal være et sted, som du føler dig hjemme i, da det godt kan blive sted, hvor du opholder dig meget. Det er derfor vigtigt at du gør det så behageligt for dig selv som muligt.